Nyhedsbrevet fra den 22-02-2011
A. CANTABILE 2 SØGER PERFORMERE, SKUESPILLERE OG DANSERE
Engsteateret i Vordingborg, Cantabile 2 søger profesionelle performere, skuespillere og dansere til deres internationale opsætninger af forestillingen Seek to seek i forbindelse med årets Waves festival.
Audition afholdes i i Dansens Hus/Dansehallerne, Pasteursvej 14, 1799 København V lørdag den 02. april i tidsrummet fra kl. 11.30-17.00.
Tilmeld dig ved at sende en mail med billeder, navn, adresse, alder og mobil nr. samt CV til: helle@cantabile2.dk
Læs mere her:
http://www.cantabile2.dk/
B. KOM MED SOM PUBLIKUM TIL "DAGENS MAND"
TV2 åbner dørene for helt nye programmer af Dagens Mand. Denne gang er det ikke kun modige mænd, der skal stå for skud. Nu gælder det også Dagens Pige og flere af de populære programmer med Dagens Bøsse og Dagens Lesbiske.
Vær med når Pelle Hvenegaard hjælper dejlige mænd og kvinder med at komme på en date.
Optagelserne vil blive afholdt i studierne på østerbro hos:
Twentyfourseven
Vermundsgade 40
2100 København Ø
Der er ledige billetter til følgende datoer og tidspunkter:
Mandag den 07. marts kl. 16.30 Dagens Lesbiske
Mandag den 07. marts kl. 19.00 Dagens Lesbiske
Mandag den 14. marts kl. 16.30 Dagens Pige
Mandag den 14. marts kl. 19.00 Dagens pige
Torsdag den 17. marts kl. 19.00 Dagens Mand
Mandag den 21. marts kl. 16.30 Dagens Mand
Mandag den 21. marts kl. 19.00 Dagens Mand
Tirsdag den 22. marts kl. 16.30 Dagens bøsse
Onsdag den 23. marts kl. 16.30 Dagens Mand
Billetter bestilles ved at sende en mail med navn, post nr samt mobil nr. til: publikum@blu.dk Angiv venligst i emnefeltet dato og tidspunkt, du ønsker at være publlikum samt antal billetter "Eks: Mandag den 07. marts kl. 16.30-2 stk"
C. AUDITION TIL "MIDT OM NATTEN"
Dronning Dorotheateatret afholder audition til musicalen "Midt om Natten" i forbindelse med Sommerens festspil på Amfiscenen søndag den 06. marts mellem kl. 10.00 - 18.00 på Dronning Dorothea teatret i Koldning.
Tilmelding til audition foregår til Niels Gandrup på tlf: 25577202. Bundne tekster til audition vil blive lagt ud på Dronning Dorotheateatrets hjemmeside. Desuden skal der synges en selvvalgt sang fra Kim Larsens repertoire.
Du kan komme med til audition selvom du ikke var med til informationsmødet.
Læs mere her:
http://www.dorothea.dk/informationsmoede.php
D. BAGER DU UIMODSTÅELIGE DESSERTKAGER?
Konditor Mette Blomsterberg fra programmet "Det Søde Liv", har sat sig for at samle kongerigets flotteste og mest spændende dessertkager i ny opskriftsbog.
Derfor har hun brug for DIN hjælp.
Ligger du inde med opskriften på en helt særlig og uimodståelig dessertkage, som har en ganske speciel betydning for dig, så send opskriften, billed af kagen, navn, adresse, alder og mobil nr. til Mette på mailen: kongerigetskager@dr.dk (Bemærk venligst ny mailadresse)
Mærk venligst mailen //Dessertkager// og skriv gerne lidt om hvilken betydning din kage har for dig og dine nærmeste.
Hvis Mette udvælger din dessertkage til sin bog, bliver du også en del af hendes nye TV programserie "Kongerigets Kager", som følger Mettes arbejde med at samle og forædle de bedste kager i landet. Du får altså besøg at Mette og et tv-hold, som kommer til kaffe for at smage på din kage og få historien bag.
Mette modtager opskrifter til og med fredag den 04. marts.
E.LOWPLUGGED FRIDAG SØGER BANDS OG SOLISTER
Studenterhuset i København K søger lige nu bands og solister, som vil spille unplugged på den lille caféscene ved husets tilbagelænede fredagscafé.
Lowplugged Fridays er for alle former for bands og solister, som har lyst til at udfordre deres udtryk i en mere ”nedbarberet” retning. Koncerterne må ikke larme mere, end at publikum kan sidde omkring scenen uden at skulle frygte for deres hørelse - altså ingen rocktrommer og guitarfeedback men udelukkende fed stemning fra scenen.
Vi tilbyder transport, drikkevarer og lidt spiseligt som honorar.
Hvis dette lyder som noget for dig og dine medmusikanter, så send og en mail navn, mobil nr samt links til din/jeres musik til fredag@studenterhuset.com Mærk venligst mailen //Lowplugged Fridays//