Nyhedsbrevet fra den 05-02-2009
Kære Film, TV & Teater Aktivister,SUPER 16 HAR BRUG FOR DIN HJÆLP. FILM LAVER IKKE SIG SELV
Super 16 er et alternativ til Filmskolen, og de er godt igang med deres midtvejsfilm, der handler om Johnny der er der en gammel musikker og kendt TV-vært for et underholdningsprogram hvor dansk top musikken er i centrum. Vi kommer i historien bag kulisserne til dette TV-show, og møder alle menneskerne bag.
Til de scener vi optager i morgen, torsdag d. 5. februar søges følgende:
Skønne mænd & kvinder over 40 år der vil være publikum og danseglade gæster. Disse optagelser finder
sted i Valby i morgen fra kl. 12.30-20.00. Mærk venligst mailen //Danse//
Friske mænd & kvinder i alderen 18 år-40 år til at være produktionsfolk. Disse optagelser finder sted
i morgen i Valby, torsdag fra kl. 12.00-23.00. Mærk venligst mailen //TV//
Super 16 har meget få midler, men de byder på tørre sandwich og vand, kaffe, en vingummi per person og alle i morgen modtager en gave beståenden af 2 biografbilletter til en god film. Desuden bliver alle inviteret til præmieren på filmen.
Du kommer nok til at fryse lidt, bliver lidt træt men det bliver også sjovt og de er super søde.
STJERNENYKKERREVYEN SØGER SYERSKE
Stjernenykkerrevyen søger en person der kan hjælpe med at sy kostumer
til StjernenykkerRevyens kommende forestillinger.
Vi søger en person, der:
- har egen symaskine
- er kreativ og idérig
- kan skabe gode resultater.
Der er tale om forskellige småting såsom nederdele, slips, pygjamas og tilrettelser på færdige kostumer.
Få mere information om omfanget og selve revyen ved at kontakte:
Direktør Nicolaj Haakonsen på telefon: 42 300 300
Læs mere om StjernenykkerRevyen på vores hjemmeside: www.stjernenykker.dk
DR 2 VIL HJÆLPE DIG & DIN PARTNER MED AT GENFINDE SEXGNISTEN
Er lysten til regelmæssig sex med din partner forsvundet ? Er jeres sexliv blevet for kedeligt eller nærmest gået i stå ? Trænger I til hjælp, inspiration og gode råd ?
Vi er i gang med at tilrettelægge en Temalørdag på DR2 , hvor et par vil blive hjulpet af en sexolog til at finde gnisten, glæden og lysten til hinanden frem igen.
Men vi søger par, som gerne vil medvirke - par der har lyst til at forbedre deres sexliv og som vil tale om det. Hvis I har lyst til at høre mere så kontakt Anna redaktionen på ankn@dr.dk