Nyhedsbrevet fra den 15-12-2010
A. FÅ HJÆLP TIL DINE SANGE
DR har startet en ny platform, hvor unge sangskrivere kan få hjælp og inspiration til deres sange samt dele dem med andre.
Læs mere om dette glimrende initiativ her:
http://www.dr.dk/Undervisning/Sangskriver/20100831160116.htm
B. GRATIS BILLETTER TIL KAMMERMUSIK I DR BYEN
Snart danner Koncerthuset ramme om P2's Kammermusikkonkurrence, hvor nogle af Danmarks største musiktalenter dyster om æren, koncertengagementer og kontante pengepræmier.
Publikum har gratis adgang til de indledende runder i Koncerthuset, Studie 2, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C på nedenstående datoer og tidspunkter:
torsdag den 24. februar kl. 12.00
fredag den 25. februar kl. 12.00
lørdag den 26. februar kl. 12.00
Du skal blot møde op.
C. FIND KÆRLIDHEDEN MED GO'AFTEN DANMARK
Go'aften Danmark har sat sig for at finde en kæreste til Catherina og Søren. Skal det være dig?
Med hjælp fra en professionel matchmaker skal 36 årige Catherina og 33 årige Søren på en række stævnemøder for at finde den eneste ene.
Matchmaker Thinna Michelsen finder tre dates til både Catherina og Søren, som de skal ud med i uge 8. Efterfølgende skal Søren og Catherina vælge, hvilken af deres dates de gerne vil ud med igen.
Og det kan blive dig. Hvis du har lyst til at møde enten Søren eller Catherina skal du sende en mail til go@tv2.dk.
I mailen skal du skrive ti linjer om dig selv, og hvorfor du gerne vil på date. Fortæl også om din alder, højde, vægt, adresse, telefonnummer og vedlæg et billede af dig selv.
Du skal kunne deltage i Go'aften Danmark mandag d. 21. februar og i tilfælde af, at der er god kemi, også mandagen efter d. 28. februar. Vi glæder os til at høre fra dig.
Se billeder af Catherina og Søren her:
http://go.tv2.dk/article.php/id-37362693:vil-du-på-date-med-catherina-og-søren.html
D. STRIX SØGER KVINDER
Strix Danmark søger kvinder i alderen 18 år-45 år, der har lyst til at være en del af en kommende reality TV serie, der vil blive sendt på TV2.
Strix er interesseret i kvindeportrætter, der viser intimitet - som vi bedst kender det fra dagbogen og fortrolige samtaler. Det kræver kvinder, som tør stå ved hvem de er - på godt og ondt.
For at fange disse intime øjeblikke, får kvinderne udleveret et kamera, de skal have med rundt i deres hverdag til familie og venner.
Strix understreger derfor, at det er vigtigt at venner og familie også gerne vil filmes, da man ønsker at give et godt indblik i kvindernes hverdag.
Serien skal give et billede af, hvordan det er at være kvinde i Danmark anno 2011.
Har du lyst til at være med så send en mail med billeder, navn, adresse. alder og mobil nr samt 10 linier om dig og dit liv til mailen: deltageransogning@strixtv.dk
E. AUDITION TIL EVITA
Egnsteatret Black Box Theatre i Musikteatret Holstebro indbyder til audition til musicalen EVITA.
Audition vil finde sted den 2. og 3. april 2011.
Du skal udfylde castingformularen, for at komme i betragtning til audition:
http://www.musikteatret.dk/subsite/pages/webside.asp?articleguid=48033
Sidste frist for tilmelding til audition er den 20. marts 2011