Nyhedsbrevet fra den 10-12-2020
A. HIT AFHOLDER LGBTQ+ AUDITION
House of International Theatre (HIT) , der overvejende opfører forestillinger på engelsk i København, Malmø og Hamborg afholder audition til fire forestillinger i weekenden den 09. og 10. januar 2021 i Bøssehuset på Christianshavn i København.
Begge dage indenfor tidsrummet fra kl. 10.00-15-00.
Sæsonens fokus er LGBTQ+ teater, og der søges derfor mennesker med lyst til at spille teater, der identificerer sig som LGBTQ+, gerne
non-binær eller andre alternative kønsopfattelser.
De mere traditionelle CIS kønnet er dog også velkommen.
Ansøg ved at sende en mail til: info@houseofinternationaltheatre.dk
Læs mere her: http://www.houseofinternationaltheatre.dk/open-auditions-spring-2021/
Du skal indstille dig på at forberede en monolog af 1 minuts varighed.
Betingelser for medvirken oplyses i forbindelse med audition.
B. DR SØGER VEJRVÆRT I AARHUS
DR Vejret søger en vært med en stærk personlighed og vejrfaglig viden, der med begejstring og troværdighed kan stå forrest
og være en vært som danskerne stoler på, når du toner frem på skærmen i ”Vores Vejr”.
Du er måske meteorolog med stærk kommunikationserfaring eller har en anden baggrund,
der understøtter en solid grundforståelse for naturvidenskab.
Det er vigtigt, at du kan fremstå troværdig og har styr på dine fakta og
med lige stor begejstring kan formidle regnvejr og udlægge teksten i IPCC-rapporter.
Læs mere og ansøg online her: http://kortlink.dk/hr-manager/29m8k
Du kommer til at arbejde på DOKK1 i Aarhus, som har røgfrit indendørs miljø og letbane lige til døren.
I forbindelse med ansættelsen vil der indgå en værtstest, hvor du vil blive vurderet
på dine formidlings- og fortælleevner og din vejrfaglige kunnen.
DR Vejret laver vejrudsigter til radio, tv, web og sociale medier
alle ugens syv dage.
Ansøgningsfrist er den 10. januar 2021
C. OPRET ELLER OPDATER DIT CASTINGSHEET
Du kan ganske gratis oprette et castingsheet her i fjernsynets kartotek, og har du allerede gjort
det kan du søreme også opdatere det ganske gratis via log ind funktionen.
Begge dele kan gøres her: https://fjernsynet.dk/castingsheet/opret/region
Vi beskytter dine data, og du sparer noget tid når du vil søge på en opgave,
da du får et personligt castinglink du selv kan dele.
D. FILMKONKURRENCE OM ENSOMHED
GF Fonden afholder filmkonkurrence med temaet 'ensomhed' under overskriften ”Plads til alle i fællesskabet” , hvor 6., 7. og 8. klasser kan konkurrere om, hvem der kan producere den bedste kampagnefilm,
der kan motivere jævnaldrende til at dyrke fællesskabet og have blik
for ensomhed bland deres kammerater.
Læs mere her om hvordan du tilmelder din klasse her:
https://www.gftrafiksikker.dk/undervisningsmateriale/gf-fondens-filmkonkurrence
De bedste film præmieres med 5.000,00 kr til førstepladsen,
3.000,00 kr til andenpladsen og 1.000,00 kr til tredjepladsen.
Specialprisen er biografbilletter til hele klassen.
Sidste frist for indsendelse af film er søndag d. 18. april 2021.
E. ZULU BILLETTER TIL 'MENNESKEKENDER'
Nu kan du starte 2021 med, at opleve optagelserne til den nye 3. sæson af Zulu underholdningsprogrammet 'Menneskekender'
med Mikkel Kryger i front, og de to hold af kendte deltagere, der skal dyste i evne til at skelne mellem fordomme og kendskabet til deres medmennesker.
Optagelserne finder sted på Amager i København i perioden fra d. 05. januar -15. januar 2021 på følgende datoer og tidspunkter:
tirsdag den 05. januar kl. 15.30
tirsdag den 05. januar kl. 19.30
torsdag den 07. januar kl. 15.30
torsdag den 07. januar kl. 19.30
mandag den 11. januar kl. 15.30
mandag den 11. januar kl. 19.30
onsdag den 13. januar kl. 15.30
onsdag den 13. januar kl. 19.30
fredag den 15. januar kl. 15.30
fredag den 15. januar kl. 19.30
Bestille dine billetter via linket her: https://oplevelser.fjernsynet.dk/show/406
Billetter er gratis.
Vi byder på gratis snacks, sodavand og øl.
Børn og unge skal være fyldt 16 år for at komme med som publikum til disse optagelser
Samlet estimeret varighed er 2,5 time. Parkering ved studierne er gratis.
(Bemærk venligst at pga covid-19 er antal i studiet reduceret og du kan kun opleve disse optagelser live 1 gang i perioden)
Med venlig hilsen
fjernsynet.dk