Nyhedsbrevet fra den 03-07-2012
A. KONCERN SØGER PRAKTIKANT
Koncern TV- og Filmproduktion søger per 01. september universitetspraktikant for en periode på 3-6 måneder.
Ansøgningen sendes til Helle Brun på hellebrun@koncern.dk senest 6. juli.
Læs mere her:
http://koncern.dk/nyheder/praktikplads/
B. DATINGPROGRAM SØGER DE FRÆKKE DELTAGERE
Hvad er det første, du kigger efter, når du møder en potentiel flirt? Øjnene, hænderne, brysterne eller måske røven? Eller kan du først tage stilling til en date, når du har lært frækkerten bedre at kende?
Nyt datingshow søger flere mænd og kvinder i alderen 18-30 år. komme på en uforglemmelig date og måske erobre
din drømmefyr/-pige.
Send en mail til date@monday.dk i dag. Skriv lidt om dig selv, vedhæft nye fotos af dig selv - portræt og ansigt. Husk også navn, adresse, alder og mobil nr.
Optagelser: Over sommeren 2012. Nærmere information omkring optagelser og location, fås ved bekræftelse på deltagelse
C. WOMAN SØGER KVINDER
På Woman vil vi gerne lave en artikel, der handler om, hvilket indtryk vi giver andre kvinder. Vi får ofte at vide, hvordan vi virker på mænd, men det er sjældent, vi har muligheden for at finde ud af, hvad potentielle veninder, nye kollegaer og fremmede kvinder tænker om os, første gang de ser os og hvorfor.
Er du glad for kvalitet og mærkevarer, men bliver det tolket som om, du er snobbet? Elsker du behageligt tøj og bærer briller, og får det folk til at tro, du er nørdet og kedelig? Har du en rå stil, der får andre kvinder til at tro, du er aggressiv og hård?
Er du en bestemt type, der føler, du altid bliver opfattet på samme måde, så send en mail på: cordeliaw@benjamin.dk
hvor du skriver din alder, beskriver din type og fortæller, hvordan du bliver opfattet og vedhæfter et billede af dig selv.
Husk navn, adresse, alder og mobil nr.
D. ER DU ADRENALINJUNKIE ?
Til en aktionfyldt serie søger produktionsselskabet Monday lige nu modige og friske deltagere i alderen 20 år- 35 år , der har lyst til at fortælle om hvorfor de sætter liv og lemmer på spil i jagten på suset.
Vi søger folk der hele tiden søger nye grænseoverskridende aktiviteter for at få et kick eller som vover sig ud i mere og mere ekstreme udfordringer for at tilfredsstille behovet for spænding.
Eneste krav er, at du har lyst til at fortælle om det og ha et kamerahold med på dit næste eventyr.
Skriv til: lorena.galindo@monday.dk
- lidt om dig selv
- lidt om de udfordringer du har
- lidt om hvorfor det er vigtigt for dig
- lidt om hvornår dit næste eventyr skal løbe af stablen
-Husk billed, navn, adresse, alder og mobil nr.
E. DR SØGER MODIGE SINGLER MED ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP
DR søger medvirkende til det helt nye, sjove og følsomme datingprogram, hvor tv endelig sætter fokus på folk, der har et fysisk eller psykisk handicap.
Programmet handler om kærlighed og den til tider vanskelige vej mod at finde den eneste ene.
Vi vil med denne reportageserie komme helt tæt på mennesker, der søger og vil kærligheden, men hvor det ikke lige er lykkedes.
Reportageserien vil afprøve forskellige datingmetoder sammen med seriens helte og du skal som deltager ha' modet til at kaste dig ud i datingverdenen.
Programmet søger varme, sjove og skønne deltagere, der tør at blænde op for deres søgen efter kærligheden.
Du skal være fyldt 18 år , være single og have et psykisk eller fysisk handicap, der har en større indflydelse på din hverdag og i mødet med
andre.
- skriv en mail med 3 velligende billeder af dig selv til: date@mastifftv.dk, hvor du svarer på følgende spørgsmål
- Navn, adresse, alder og mobil nr.
- Hvad er dit handicap?
- Har du haft en kæreste?
- Hvad er dine udfordringer når du skal date?
- Hvordan ser din daglig dag ud?
- Hvorfor vil du gerne være med i programmet?
- Hvad, håber du, kommer ud af at være med i programmet?
- Beskriv din drømmepartner
- Uploade et vellignende foto
Med venlig hilsen
fjernsynet.dk