SPILLEFILM SØGER POLITIMÆND
I forbindelse med optagelserne af Afdeling Q spillefilmen - “Flaskepost fra P” søges nu mænd og kvinder i alderen 23 år-55 år til at medvirke i den gennemgående statistrolle som "uniformerede betjente" eller "kriminalbetjente". Der er tale om 2 dages medvirken i Hvidovre mandag den 29. juni fra kl. 07.00-16.30 og tirsdag den 30. juni fra kl. 07.00-16.30.
Er du i god fysisk form og kan du medvirke begge dage kan du tilmelde dig på følgende 3 måder:
01. Er du oprettet i vores castingside skal du blot logge ind, og trykke på knappen "Ansøg" .
02. Du kan også indledningvis også sende en mail med billeder, navn, adresse, alder og mobil nr. til info@fjernsynet.dk Mærk venligst mailen //Politi//
03. Du kan oprette dig i fjernsynets castingside her nederst på siden. Den er 100 % gratis, vi beskytter dine personlige oplysninger og de overdrages ikke til 3. mand.
Som tak for hjælpen gives udover forplejning en gave bestående af 2 biografbilletter til Nordisk Film biografer per dags medvirken.
Kort om filmen:
FLASKEPOST FRA P produceres af Zentropa og er den baseret på Jussi Adler-Olsens bestsellerserie
om kriminalkommissær Carl Mørk og Afdeling Q.
Spillefilmen er den tredje film i rækken efter "Kvinden i buret" og "Fasandræberne".
Instruktøren er nordmanden Hans Petter Moland, og spillefilmen byder på et gensyn med skuespillerne
Nikolaj Lie Kaas (Carl Mørck), Fares Fares (Assad) og Johanne Louise Schmidt (Rose) samt Søren Pilmark (Marcus Jacobsen).
Kort om historien:
Søskendeparret Samuel og Magdalena som er opvokset i en religiøs menighed i Danmark forsvinder pludseligt.
Og på Københavns Politigård dukker en 8 år gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab.
Carl Mørck og hans assistent Assad fra politiets Afdeling Q finder hurtigt ud af,
at der er en forbindelse mellem de to sager.
Har du glemt din kode eller brugernavn kan du genbestille her