DR2 søger personer til et spændende forsøg om menneskelige relationer og vores evne til godt samarbejde


Formålet er at se, hvordan vi arbejder sammen i et spil, der simulerer et lille samfund.

Vi skal bruge både mænd og kvinder i alderen 25-60 år. Selve forsøget tager cirka 2½ time - med start enten kl. 10.00 eller kl. 13.00 onsdag den 26. november.

I grupper af 4 personer vil deltagerne blive bedt om at udføre forskellige samarbejdsforsøg. Bagefter skal du udfylde et skema om dine oplevelser under forsøget.

Er du interesseret i at deltage? Så skriv til jonb@dr.dk og gør opmærksom på, hvorvidt du ønsker at være i gruppen kl. 10.00 eller gruppen kl. 13.00.

Vi ser frem til at høre fra dig!